Rammer for by og land - Andre rammebestemmelser

Kulturmiljø

Kulturmiljøer kan være bymiljøer eller sammenhænge i landskabet der fortæller en historie. Gravhøje, herregårde, vandmøller, andelsmejerier, højskoler og jernbanebroer er eksempler på elementer, der kan udgøre eller indgå i kulturmiljøer.

Kommuneplan 2009-2021 for Trekantområdet udpeger en række kulturhistoriske interesseområder. Ved lokalplanlægning skal der tages vare på kulturmiljøerne, f. eks. ved at der indsættes bestemmelser om nye bygningers udformning, bevaring af bebyggelse eller bevaring af bestemte kulturmiljøelementer.

Udover de udpegede kulturmiljøer skal lokalplanlæningen også tage vare enkeltstående værdifulde træer landsbyer og på bevaringsværdige tranformatortårne, som ofte er markante i landskabet.

Natur og økologiske forbindelseslinjer

Nogle rammeområder indeholder arealer, der er udpeget som naturområder. Disse områder skal søges bevaret både af hensyn til dyre- og plantelivet, men også af hensyn til det kommende byområdes kvalitet. Naturområder kan som udgangspunkt ikke inddrages til friarealer. Mellem bebyggelsen og naturområdet skal der være en fri zone på mellem 10-25 m afhængig af de lokale forhold.

Nogle rammeområder indeholder arealer, som er udpeget til økologiske og særlige økologiske forbindelsesområder. Formålet er at skabe sammenhændende natur og kvalitet i byområderne og dette skal sikres gennem lokalplanlægningen.

Områder til ny natur er specifikt udpeget, hvorimod de særlige økologiske forbindelsesområder er udpeget på et overordnet niveau. Afgrænsningen mellem bebyggelsen og de nye naturområder fastlægges i forbindelse med lokalplanlægningen. Se iørvrigt Kommuneplan 2009-2021 for Trekantområdet for retningslinjer og arealudpegninger.

Habitatdirektivet

I forbindelse med lokalplanlægning af områder, der kan have indvirkning på områder, der er udpeget til Natura 2000-områder, eller indeholder bilag IV-arter i henhold til Habitat-direktivet, skal der laves en konsekvensvurdering i forhold til habitatdirektivet. Det kan f. eks. dreje sig om støjpåvirkning eller afledning af regnvand.

Arkitekturpolitik

Vejle kommune har en arkitekturpolitik. Der skal tages højde for arkitekturpolitikkens retningslinjer i fremtidige planlægningsprojekter, nybyggerier, byfornyelsesprojekter og ved vurderinger af byggeansøgninger. Det er målet at sikre visuelle og arkitektoniske sammenhængende forløb mellem de enkelte kvarterer og bydele. Alle nye byggerier, ombygninger, anlæg og opholdsarealer skal tilføre områderne en højere arkitektonisk kvalitet.

Byfornyelse

Byfornyelse kan være et middel til at skabe bedre boliger i de centrale bydele. Men det kan også bruges til at gøre vores landsbyer mere attraktive og undgå forfaldne og skæmmende huse.

Byfornyelse kan også være områdefornyelse, hvor en hel bydel eller et bysamfund forbedres med bedre veje, stier, mødesteder, friarealer m v. Alt sammen med henblik på at gøre området bedre for beboere og andre, der bruger området.

Områdefornyelse kan foregå såvel i Vejle Midtby som i bymidterne i de øvrige centerbyer eller i de øvrige bysamfund.

Tilgængelighed

Der skal i lokalplanlægningen sikres hensyn til tilgængelighed for handicappede borgere til bl.a. boliger og andre bygninger, gader opholdsarealer og andre udendørs omgivelser.

Fredningsforhold og bevaringsværdige bygninger
Jorddiger og kirkernes omgivelser er kulturmiljøelementer, der er omfattet af fredningsbestemmelser der skal respekteres i forbindelse med lokalplanlægningen. I den tidligere Vejle Kommune er der lavet et kommuneatlas hvor alle bygninger opført før 1940 er registreret med hensyn til bevaringsværdi fra 1-9.

Der er endvidere vurderet særlig værdifulde by- og landskabstræk. Ved fremtidig planlægning, byggeri, byfornyelse og restaureringsarbejde skal der tages hensyn til vurderinger i kommuneatlasset.

Det er muligt og vigtigt at bygge moderne og nutidig arkitektur, når det udføres under hensyn til og i samspil med omgivelserne, og indpasses i bebyggelsen, kvarteret, byen, landskabet og naturen.

Efter bygningsfredningsloven kan bygninger optages som bevaringsværdige i kommuneplanen.

Alle bygninger, der har en bevaringsværdi fra 1-4 i kommuneatlasset optages i kommuneplanen som bevaringsværdige.

Når en bygning er optaget som bevaringsværdig i kommuneplanen betyder det, at bygningen ikke må nedrives, før nedrivningsanmeldelsen har været offentligt bekendtgjort og kommunen har meddelt ejeren, om kommunen vil nedlægge forbud mod nedrivning.

Det er ikke et generelt forbud mod nedrivning, men en vurdering fra sag til sag, hvor den arkitektoniske kvalitet af det byggeri, der ønskes i stedet, vil have betydning for afgørelsen. Hvis kommunen vælger at nedlægge forbud mod nedrivning, er den forpligtet til indenfor et år at offentliggøre et lokalplanforslag for ejendommen.

Det er Byrådets intention at gennemføre en udpegning af bevaringsværdige bygninger i hele kommunen. Dette kan ske i form af et kulturmiljøatlas eller et kommuneplantillæg.

Fritidshuse

Se landzoneadministration - ændret anvendelse

Drikkevand

For arealer, der er udlagt i områder med særlige grundvandsinteresser, skal der stilles særlige krav til sikring af grundvandet, bl.a. i form af krav til indretning af vej-og kørselsarealer, vaskepladser, spildevandssystemer, placering af olie-og benzintanke.

Jordforurening

Inden der udarbejdes en lokalplan, skal det undersøges om der er arealer som er områdeklassificeret som lettere forurenet eller kortlagt som forurenet efter Lov om forurenet jord, inden for lokalplanområdet.
Al jordflytning fra områdeklassificerede og kortlagte arealer skal anmeldes til Vejle Kommune.

Hvis et kortlagt areals anvendelse ønskes ændret til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område, kolonihave, institution eller sommerhusgrund, skal der søges Veje Kommune om tilladelse.

Hvis et areal ændres til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus skal ejer eller bruger sikre enten at det øverste 50 centimeters jordlag af den ubebyggede del af arealet ikke er forurenet eller at der er etableret en varig fast belægning, jf. jordforureningsloven.

Er der mistanke om forurenede grunde, skal lokalplanen indeholde bestemmelser om, at såfremt der konstateres forurening af en ejendoms jord eller undergrund, skal dette jf. lovgivningen straks meddeles Vejle Kommune.

Nedlæggelse af lejligheder

Der må ikke uden Byrådets tilladelse nedlægges eksisterende lejligheder i bykernerne i City og centerbyerne.

Overførsel til byzone

Arealer omfattet af rammerne skal overføres til byzone ved lokalplan

Regnvandsbasinner

Regnvandsbassiner skal planlægges sammen med bebyggelse i nye områder. De må ikke anlægges på en måde som forstyrrer vådområder. De skal så vidt muligt anlægges som naturtro søer med flade brinker og uden hegning.

Antenner, minivindmøller, afkast og lignende

Der må ikke opsættes individuelle udendørs antenner der virker skæmmende i forhold til omgivelserne. Husstandsmøller/minimøller må uanset størrelse og udformning ikke opsættes i byzone. Vedr. møller i landzone se afsnit om landzoneadminsitration.

Byrådet kan også stille særlige krav til placering og udformning af afkast og ventilationsanlæg m. v. på bygninger eller på terræn.

Virksomhedsstøj

En lokalplan skal indeholde bestemmelser, der sikrer miljøfølsomme områder mod støj.

En lokalplan skal også indeholde dokumentation for, at en eventuel nødvendig afskærmning eller andre støjdæmpende foranstaltninger sikrer, at grænseværdierne overholdes.

Se skema med beskyttelsesafstande og klassificering side 27 og virksomhedsstøj side 28. Se også Kommuneplan for Trekantområdet 2009-2021.

Klimaforandringer

Ved planlægning og sagsbehandling skal der tages højde for konsekvenserne af klimaforandringer, baseret på de scenarier der foreligger. Det kan bl. a. have betydning for bygningers konstruktion og sokkelkote.

Find området