Fortid, nutid, fremtid

Kulturarven skal beskyttes og nye oplevelser indenfor kunst og arkitektur skal bidrage til en spændende by. Historie og æstetik gør det muligt at dykke ned og dyrke byen, skabe en fortælling og dermed give Vejle endnu mere dybde.

Vi arbejder for at bevare de smukke gamle bygninger og byrum i Vejle, men samtidig skabe plads til nye og kreative indslag. Vi skal hele tiden vurdere udviklingen – for at sikre en god balance i fortællingen mellem fortiden, nutiden og fremtiden.

Derfor arbejder vi både med at styrke historiske bymiljøer i midtbyen, udvikle nye og eksisterende bymiljøer i Fjordbyen, lave sociale helhedsplaner for Løget og Nørremarken samt skabe helt nye typer af bykvaliteter i Rosborg.

FAKTABOKS

Historisk set betyder Vejle vadested, altså et sted hvor man krydsede åen.

Byen blev først beskrevet i år 1276 og blev af kongen udnævnt til privilegeret købstad i år 1327.

Jernbanen og stationen, som kom i 1868, satte gang i væksten.

Vejle har en lang tradition for industriel produktion – særligt spinderierne.

I dag er Vejle særligt kendt for Vejlefjordbroen samt den naturskønne beliggenhed ved fjorden og ådalen.

Fakta om Vejle by:

  • 55.000 indbyggere (2015, 9. største by i DK)

  • Stor handelsby (Årets handelsby 2014 - 4. største i DK)

  • Pendling (570.000 jobs indenfor 1 times kørsel)

  • En by i vækst (Mellem 1-2 % de sidste 5 år)