Vejle som studieby

Vejle Kommune har sat sig som mål frem mod 2020 at få 2.000 flere studerende og blive den foretrukne studieby for mellemlange uddannelser. Kommunen vil styrke partnerskaber på tværs af uddannelser, forskning, kommune og erhvervsliv, og samarbejde om at imødekomme erhvervslivets behov for veluddannet og specialiseret arbejdskraft.

Kommunen vil styrke iværksætteri ved at skabe flere kreative miljøer for innovation og talentudvikling og nye uddannelser inden for miljø, innovation og turisme. Ambitionen er at skabe et unikt uddannelsesmiljø omkring Boulevarden.