Ud i naturen

Vejle Kommune har udarbejdet en Natur-og Friluftsstrategi, der skal understøtte visionen om 10.000 flere indbyggere, 5.000 flere arbejdspladser og 2.000 flere studerende inden 2020. Kommunen vil arbejde på at skabe gode muligheder for adgang og ophold i naturområderne til gavn for alle borgere og gæster – unge som ældre. Vores ambition er at være Danmarks bedste kommune til at dyrke et aktivt friluftsliv i, som foreløbig har resulteret i, at kommunen er blevet udnævnt til Danmarks bedste friluftskommune i 2009 og 2016. Kommunen vil også styrke naturen ved at sikre den biologiske fremgang og stoppe tilbagegangen af arter. Kommunen vil fortsætte sin dialogbaserede tilgang for udvikling af både naturprojekter og rekreative projekter.

Strategien lægger retningen for tre felter:

  • Prioritering af, hvordan Vejle Kommunes egne skov-, natur-og strandområder bruges og udvikles.

  • Udvikling af natur-og oplevelsesnetværket i samarbejde med lodsejere, interesseorganisationer, borgergrupper og staten.

  • De øvrige naturområder, hvor der i samarbejde med lodsejere og andre interessenter, skabes gode små naturområder som trædesten for naturen i det åbne land.