Klimatilpasning

Mål for klimatilpasning

Vejle Kommune vil udnytte klimaforandringer med stigende vandstande og skybrud som positiv ressource til at skabe udvikling og vækst.

Vi vil have særlig fokus på udfordringerne med skybrud og havstandsstigninger. Vi gør vandet mere synligt med intelligente og unikke løsninger og til en attraktion og en ressource for byen, landet, borgerne og erhvervslivet.

Vi vil tage initiativer og skabe løsninger i dialog og samarbejde med borgere, erhvervsliv, forsknings- og uddannelsesinstitutioner.

Redegørelse til mål

De øgede mængder nedbør og havvandsstandsstigninger giver nye udfordringer og muligheder. Det er udfordringer, som Vejle Kommune vil udnytte til byernes og kommunens fordel, ved at skabe kreative og intelligente løsninger og udvikling. Samtidig kan Vejles stærke naturbrand videreføres og styrkes ved at skabe mere og bedre natur, som samtidig kan være med til at håndtere vandet i oplandet, der hvor nedbøren falder.

Vejle Kommune vil med en koordineret indsats arbejde for at håndtere klimaudfordringerne med rettidig omhu og fokusere på muligheder frem for begrænsninger. Klimatilpasningsplanen, som er vedtaget af Vejle Byråd den 25. juni 2015, er udgangspunktet for at indarbejde klimatilpasning i både eksisterende byområder, i den fremtidige byudvikling samt i natur- og landområder i kommunen. Klimatilpasningsplanen skaber et overblik over risikoen for oversvømmelser i kommunen og danner grundlag for en prioriteret indsats i forhold til håndtering af klimaforandringerne, herunder i hvilken rækkefølge værdier skal beskyttes. Klimatilpasningsplanen er Vejle Kommunes udgangspunkt for at indarbejde den nødvendige klimatilpasning i den fremtidige planlægning, så risici for oversvømmelser minimeres, og så der samtidig bliver skabt merværdi, bl.a. i form af rekreative anlæg.

Principper for bæredygtig klimatilpasning

I planlægningen vil vi lægge vægt på bæredygtig klimatilpasning, hvilket betyder, at vi vil have en helhedsorienteret tilgang, hvor følgende principper bl.a. indgår:

  • Økonomisk, miljømæssigt, socialt bæredygtig klimatilpasning

  • Vores viden om klimaændringerne udvikler sig løbende

  • Tilpasning på kort sigt og lang sigt.

  • Bygge på analyse af oversvømmelsesrisiko og scenarier

  • Prioritering af indsatser

  • Synergieffekter

Forebyggende klimatilpasning

Vi tager højde for klimaændringerne i forbindelse med nyudlæg til boliger og erhverv, nye infrastrukturanlæg og ny natur. Det kan ske enten ved en passiv indsats, f.eks. ved at undlade at udlægge boliger på arealer med stor oversvømmelsesrisiko, eller ved aktivt at indbygge klimatilpasning som f.eks. højere sokkelkoter, barrierer mod oversvømmelser og/eller udlægge arealer til håndtering af vandet.

Afhjælpende klimatilpasning

Vi forebygger skader på eksisterende byer, bygninger, infrastruktur, natur, kulturarv mv. opstået som følge af skybrud, højvande mv. Det kan ske på forskellige niveauer, som vil afhænge af risikoaccept og serviceniveau mm.:

  • forhindre skade

  • mindske omfang af skade

  • begrænse sårbarhed

Der vil være stor forskel på mulighederne for at klimatilpasse. Det afhænger bl.a. af, om der er tale om nye eller eksisterende anlæg, og om det kan ske løbende med kort varsel eller skal indbygges, f.eks. i nyanlæg med lang levetid.

Løbende klimatilpasning kan være en fordel, hvor det er muligt og økonomisk forsvarligt. Det er nemmere løbende at klimatilpasse et dige, der f.eks. kan styrkes og hæves i takt med at klimaet ændrer sig. En bygning eller et anlæg, der har en lang levetid, kan være vanskelig og dyr at tilpasse når først, det er opført.

Klimatilpasning af eksisterende bygninger og anlæg er mere bekostelig og kan være til gene for borgerne og bør derfor så vidt muligt gennemføres sammen med planlagt vedligeholdelse. Hvor det ikke er muligt at indbygge fleksibilitet i forhold til klimaændringer i nyanlæg, må man i anlægsfasen basere sin tilpasning på de langsigtede klimascenarier.

Nødplan

Regn og stormflod kan blive så ekstrem, at klimatilpasningen ikke slår til. Når uheldet er ude træder Beredskabet til med f.eks. pumper, spærringer og eventuelt evakuering, hvis der er menneskeliv på spil. Her er tale om akuthjælp.

Økonomi

Valg af tiltag og prioritering heraf vurderes ud fra, om det er samfundsøkonomisk rentabelt, og at vi undgår at lave over-eller undertilpasning. Sandsynligheden for oversvømmelse bliver sammenholdt med, hvilke konsekvenser oversvømmelserne medfører.

Risikoaccept og serviceniveau

Valg af klimatilpasningstiltag vil bero på fastlæggelse af risikoaccept og serviceniveau, dvs. hvilken risiko kan accepteres, og hvilken indsats, der kan ydes.

Udpegning af indsatsområder

Der er på baggrund af en kortlægning, analyse og vurdering af risici for oversvømmelser, foretaget en udpegning af 26 områder i kommunen, hvor der skal tages stilling til en fremadrettet indsats. De udpegede områder er prioriteret i 2 kategorier – 1 og 2. På nedenstående figur er indsatsområderne markeret.

De med blå cirkler markerede områder har første prioritet, men alle kloakerede områder vil blive kortlagt på sigt jf. aftale mellem Vejle Spildevand og Vejle Kommune.

Planen indeholder forslag til fremtidige indsatser hvor der i første omgang er valgt at sætte fokus på Vejle midtby og områder ved Høll. Herudover er der områder, som kræver yderligere undersøgelser specielt med hensyn til yderligere kortlægning af afløbssystemerne. De opstillede indsatser er opdelt i – Fysiske, undersøgende og strategiske indsatser.

De fysiske indsatser består af bl.a. et konkret projekt - etablering af et sluse-og pumpeanlæg og et fordelerbygværk - som skal være med til at minimere risikoen for oversvømmelser i den del af Vejle Midtby, som ligger langs omløbsåen. Etablering af målestationer til måling af vandstande, som skal anvendes i forbindelse med styring og beredskab. Endvidere er der projekter vedr. renovering og separering af kloaksystemer.

De undersøgende indsatser består primært i at få en yderligere viden om de faktiske forhold i de udpegede områder, og yderligere kortlægning af de hydrauliske forhold i de kloakerede områder. Endvidere skal der arbejdes videre med en kvalificering af de idéforslag, der allerede ligger omkring tiltag til klimasikring af Vejle midtby. Bl.a. undersøges muligheder for intelligent styring og tilbageholdelse af vand i oplandet til Grejs Å. I erhvervsområdet i Vejle Nord vil vi undersøge mulighederne for at begrænse og evt. forsinke afledningen af overfladevand for den del af erhvervsområdet, der ikke er udbygget.

De strategiske indsatser består af udarbejdelse af risikostyringsplan, tillæg til spildevandsplan indeholdende bl.a. en skybrudsplan, revision af beredskabsplan og opbygning af styrings- og varslingssystem, som kan anvendes i beredskabet. Information og dialog om klimatilpasning med interessenter, herunder borgere, virksomheder, forsyninger, Landbrug, Vejdirektoratet, Banedanmark, Kystdirektoratet mfl. Der vil blive lavet en generel informationskampagne til borgere og virksomheder i de områder hvor skybrudskortet viser, at der vil være nogen risiko for oversvømmelse. Klimatilpasningsplanen og kortlægningen skal implementeres i sagsbehandlingen i Vejle Kommune. Herudover skal vi følge udviklingen på området, så vi kan justere og tilpasse vores projekter og arbejde i takt med, at der kommer ny viden på området.

Retningslinje for arealanvendelse i forhold til oversvømmelse

Udlæg af areal til byudvikling skal som udgangspunkt etableres på højtliggende eller tilstrækkeligt beskyttede arealer, så oversvømmelse af bygningerne, kældre og næromgivelser undgås.

Ved udlæg af areal til byudvikling, skal det endvidere vurderes om udlægget vil påvirke områderne nedstrøms i negativ retning mht. øget afstrømning af regnvand og dermed yderligere risiko for oversvømmelse af områderne nedstrøms ved skybrud og ekstrem regn. Hvis dette er tilfældet skal der foretages de nødvendige afhjælpende tiltag.

I områder, hvor der jf. kortlægningen er risiko for oversvømmelse, skal miljøbelastende erhverv, der kan forårsage forurening af grundvand og overfladevand, som udgangspunkt undgås. Indrettes på en måde, så der ikke er risiko for, at der kan ske oversvømmelse ved eksempelvis ekstremnedbør eller højvande.

Områder i det åbne land, områder til fritidsformål og friarealer i byzone omfattet af lokaliteter, der jf. kortlægningen er udfordret i forhold til oversvømmelse, må ikke ændres planlægningsmæssigt uden en forudgående vurdering af områdets anvendelighed til afbødende foranstaltninger mod klimaændringen.

Redegørelse til retningslinje

Retningslinjerne for arealanvendelse skal sikre, at der ikke udlægges nye byudviklingsområder, hvor der er særlig risiko for oversvømmelser, ligesom de skal være med til at sikre, at der tages højde for de udfordringer klimaforandringerne medfører. Det, at nye arealer som udgangspunkt etableres på højtliggende eller tilstrækkeligt beskyttede arealer, er dog i sig selv ikke nok, da nye udlæg f.eks. på højtliggende arealer kan give øget risiko for oversvømmelse af arealer nedstrøms. Det er derfor vigtigt, at der i forbindelse med nye arealudlæg både laves en vurdering af risikoen for oversvømmelse i det aktuelle område, og i områderne der ligger nedstrøms. F.eks. kan en byudvikling på højere beliggende arealer give en øget afledning af regnvand til nedstrøms arealer og særligt i situationer med skybrud og ekstrem regn, hvor afstrømningen afhængigt af terrænet og bebyggelsen, kan medføre en øget risiko for oversvømmelse i de lavere liggende områder. Hvis arealudlægget giver en øget risiko for oversvømmelser, skal der fortages de nødvendige tiltag. F.eks. kan der indrettes rekreative områder/arealer, som kan bruges til forsinkelse og styring af regnvand ved skybrud og ved ekstreme regnhændelser.

Klimatilpasningsplanen kan ses her

Retningslinje for klimatilpasset lokalplanlægning

Alle nye lokalplaner skal redegøre for hvordan lokalplanområdet tilpasses klimaændringerne.

Redegørelse til retningslinje

Retningslinjen for klimalokalplaner skal sikre, at vi inddrager klimatilpasning i den fremtidige planlægning.

Ved ændringen af planloven medio 2012 fik kommunerne mulighed for at inddrage klimatilpasning og forebyggelse af forurening som en del af den planmæssige begrundelse for udarbejdelse af lokalplaner. Det skal derfor sikres, at der i nye lokalplaner stilles relevante krav om klimatilpasning.

Ved lokalplanlægning for byudvikling og -omdannelse skal planerne konkret redegøre for, hvorledes de forventede konsekvenser af en langsigtet klimaændring med ændrede nedbørs- og vandstandsforhold imødegås. Anlæg og arealer herfor skal udformes, så eksisterende bymæssige og kulturmæssige værdier så vidt muligt sikres, og der skal arbejdes for, at der tilføres merværdi.

Arealer i eksisterende byområder, der i fremtiden bliver påvirket af øget vandstand (grundvand, overfladevand og havvand), skal ved omdannelse udformes, så eksisterende kulturværdi og bymæssig værdi (særligt helårsbeboelse og erhvervsbyggeri) så vidt muligt sikres på en måde, så der tilføres merværdi.

I forbindelse med lokalplanlægningen er det vigtigt, at der tænkes i helhedsorienterede løsninger, så vi både sikrer en fornuftig afledning af regnvand/overfladevand og at området er sikret mod de fremtidige klimaændringer.

Planloven giver kommunen mulighed for at planlægge for, at arealer, hvor der er risiko for oversvømmelse, enten skal friholdes for bebyggelse eller skal sikres mod oversvømmelse gennem etablering af de nødvendige foranstaltninger. I Vejle Kommune er der endnu ikke udpeget arealer, dette afventer en nærmere kortlægning.

En egentlig udpegning af arealer til opmagasinering af vand ved ekstreme regnvandshændelser (monsterregn) afventer en nærmere kortlægning og vil indgå i det videre arbejde med klimatilpasning, som er en løbende proces, hvor ny viden skal indgå i de fremtidige tiltag. Udpegning af arealer vil ske ved udarbejdelse af kommuneplantillæg.

I eksisterende udlagte områder til byudvikling, hvor der ikke umiddelbart er risiko for oversvømmelse, men hvor udvikling af området kan medføre en øget risiko for oversvømmelse af arealer/områder nedstrøms og/eller der ligger i tilknytning til området, skal der i forbindelse med lokalplanlægningen foretages en vurdering af risikoen og foretages de nødvendige afhjælpende tiltag.