Retningslinje for særligt værdifulde landbrugsområder

I områder, der er udpeget som særligt værdifulde land­brugsområder, skal landbrugets udviklingsplaner og inve­steringsinteresser vægtes højt. De særligt værdifulde landbrugsområder er vist på kortbilag Landbrug.

Her kan du se de særligt værdifulde landbrugsområder i Vejle Kommune

Redegørelse

Landbrugsjord er en begrænset ressource til fø­devare- og energiproduktion, og derfor er det vigtigt i videst muligt omfang at sikre den vær­difulde landbrugsjord mod anden anvendelse.

Det er derfor Trekantområdets mål at skabe klare rammer for en bæredygtig udvikling af landbrugserhvervet. I den forbindelse skal der skabes den nødvendige balance mellem inve­steringssikkerhed og udviklingsmuligheder for landbruget over for hensyn til natur, miljø og naboer samt byudvikling.

Det overordnede formål med de særligt vær­difulde landbrugsområder er derfor at udpege arealer, der fastholdes til landbrugsformål for at sikre produktionen af:

afgrøder, herunder specialafgrøder under hensyntagen til bl.a. jordbund, arronde­ring, vanding og klima.

husdyr under hensyntagen til mulighed for forsyning og afsætning af foder, energi og gødning m.v.

Trekantområdets udgangspunkt er, at de area­ler, der i dag bruges til landbrugsformål, er værdifulde. Der er imidlertid en række andre arealinteresser, der har indflydelse på brugen af landbrugsjorden, hvilket bevirker, at landbru­gets interesser ikke altid kan vægtes højest.

Jordbrugsanalyserne

Statsforvaltningen offentliggjorde i 2009 jord­brugsanalyser for hele landet. Disse er benyttet til at karakterisere forholdene i Trekantområdet. Landbrugsjorden i området ligger dels ud til Lillebælt og kendetegnes ved et typisk østjysk fjordlandskab, og dels strækker den sig ind i landet mod det flade midt- og vestlige Jylland. Jordtyperne, som traditionelt har indflydelse på hvilket landbrug, der drives, afspejler også dette spænd. Langs kysten og et godt stykke ind i landet dominerer lerjorder med gode dyrkningsegenskaber, mens arealerne længere mod vest består af mere sandede jordtyper. Her vil dyrkning af jorderne kræve mere gødning og vanding for at opnå gode udbytter.

Variationen i jordtyperne har også betydning for afgrødevalget.

Dominerende afgrøder

De dominerende afgrøder i Trekantområdet er grovfoder og vintersæd samt et område med vårsæd. Grovfoder bruges som foder i kvæg­produktion. Da kvægproduktion er mere are­alkrævende end f.eks. svineproduktion, findes kvægbrugene typisk på de mere sandede area­ler mod vest, hvor jordpriserne traditionelt har været lavere. Der er tradition for, at grovfoder produceres lokalt hos den enkelte kvægprodu­cent. Grovfoder lagres typisk ved ensilering, hvorfor flytning til nyt lager ikke er muligt eller vil være meget omkostningstungt.

Husdyrproduktion

I de områder, hvor der dyrkes vintersæd, er den overvejende husdyrproduktion svinebrug, der traditionelt har været mindre afhængige af jord, da foder er mere koncentreret og let kan trans­porteres til bedrifterne andetsteds fra. I praksis er der fortsat en vis sammenhæng mellem pla­cering af svinebedrifter og muligheder for at sprede gyllen ud på de nærliggende marker.

Størrelsen af husdyrbrugene er typisk på mel­lem 75 og 250 dyreenheder med en tendens til større husdyrbrug i den nordlige del af Vejle kommune og i Vejen kommune. Koncentratio­nen af store kvægbedrifter er størst mod vest, særligt i Vejen og Haderslev kommuner. For svin er der en ten­dens til koncentration på en midterakse gen­nem Vejle og Kolding kommuner samt den østlige del af Haderslev Kommune. Svinebrug har en tendens til at være placeret længere fra de store byer, hvorimod kvægbrug ikke i samme omfang har haft behov for at holde afstand af hensyn til lugtgener mv.

Specialafgrøder

Den dominerende specialafgrøde i Trekant­området er juletræsproduktion. Denne spe­cialafgrøde er også den mest arealkrævende. Frilandsgrøntsager dyrkes på forholdsvist store arealer særligt mellem Vejle, Fredericia og Kol­ding. Frugtavl findes kun i meget begrænset omfang i Trekantområdet.

Konklusion

Jordbrugsanalyserne giver ikke grundlag for at identificere nogle særligt værdifulde land­brugsområder i Trekantområdet.

De forskellige forudsætninger herunder jorde­nes bonitet, infrastruktur, natur- og miljøinte­resser mv. kommer til udtryk i forskellige pro­duktionsformer. Nogle steder er eksempelvis særligt velegnede til store husdyrproduktioner, mens andre landbrugsområder egner sig bedre til mindre specialproduktioner. Ligeledes vil nogle områder egne sig til intensiv plantepro­duktion, mens andre vil være bedst til ekstensiv afgræsning. Det vurderes derfor, at der ud fra jordbrugsanalyserne ikke er belæg for at frem­hæve nogle områder frem for andre.

Udpegningen forhindrer ikke, at husdyrpro­duktioner, der ligger udenfor SVL-områder, kan udvide, ligesom at der kan placeres staldanlæg udenfor SVL-områder. Desuden vil udpegnin­gen af SVL-områder ikke forhindre at land­brugsarealer kan drives intensivt udenfor SVL-områder.

Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder

Landbrugets interesser skal afvejes i forhold til de øvrige arealinteresser. Nogle interesser vil ikke være i modstrid med landbrugsdrift, mens andre vil give anledning til interessekonflikter. Visse arealinteresser kan have en højere priori­tet end landbruget.

Ved byerne vil der være en løbende afvejning mellem byernes udviklingsmuligheder og landbrugets investeringssikkerhed. Derfor er det vigtigt at have fokus på de udlagte byud­viklingsområder, herunder landsbyer og per­spektivområder, som giver et billede af byernes fremtidige udviklingsretning. Der er desuden knyttet en række rekreative interesser til de bynære landbrugsområder, som skal indgå i in­teresseafvejningen. Ligeledes må vigtige infra­strukturanlæg have en højere prioritet end det enkelte landbrugs udviklingsmuligheder.

Metode til udpegning af SVL

Bufferzone om byerne

For at kunne vurdere byernes udviklingsmulig­heder er der taget udgangspunkt i en buffer­zone rundt om byerne. Bufferzonernes størrelse og hvilke byer, der skal arbejdes med, er baseret på bymønsteret, byernes størrelse samt deres befolkningsvækst. Bufferzoner er lagt uden om de byområder, der er udlagt i kommuneplan 2013. Det giver følgende kriterier:

  • En bufferzone på 2 km om de 3 største byer Vejle, Fredericia, Kolding og Haderslev.

  • En bufferzone på 2 km om Middelfart grundet placeringen, der kun giver mulig­hed for en udviklingsretning mod øst.

  • En bufferzone på 1 km om Grindsted og Vejen samt byer mellem 2.000 og 10.000 indbyggere, som ligger tættere på Vejle, Fredericia og Kolding end 20 km.

  • En bufferzone på 500 m om øvrige byer over 2.000 indbyggere.

  • For byer mellem 1.000 og 2.000 indbyg­gere vurderes i de enkelte tilfælde, om der indsættes en bufferzone på 500 m om by­erne.

Bufferzonen rundt om byerne er vurderet og justeret efter landbrugets struktur, infrastruk­tur (planer og naturlige afgrænsninger), kendte perspektivplaner (både boliger, erhverv, rekrea­tion m.m.), kendte byudviklingsretninger, byers behov (skov, frirum m.m) og afstand til samlet bebyggelse.

Ud fra ovenstående er der taget stilling til ud­pegning af SVL inden for de enkelte bufferzoner om byerne i Trekantområdet. Resultatet frem­går af udpegningen, som er vedlagt i bilag.

Det åbne land

I det åbne land vil der i SVL-udpegningen være en særlig interesseafvejning i forhold til natu­ren.

  • Natura 2000-områderne er fastlagt ved lovgivning, og der er udarbejdet naturpla­ner for hvert område, hvor det er bestemt, hvordan naturen skal behandles. Natura 2000-områderne er derfor ikke områder, hvor landbruget kan garanteres en for­trinsret. Dog er der enkelte landbrugsarea­ler inden for Natura 2000 områderne, som er medtaget i SVL, da det er højbundsjorde i omdrift, og driften er i overensstemmelse med udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.

  • Fredsskov og naturområder, der er beskyt­tet efter naturbeskyttelseslovens §3, er egentlige naturområder, hvor der er lovbe­stemte begrænsninger for landbrugsdrift. Disse områder er derfor udeladt af SVL.

  • Potentielle naturområder er områder, der er udpeget i Kommuneplanen, og som over tid kan udvikles til ny natur. Disse er derfor ikke SVL. Udpegningsgrundlaget for potentiel natur er af varierende kvalitet i Trekantkommunerne. SVL vil derfor blive justeret i forhold til dette tema ved kom­mende revisioner af kommuneplanen.

  • Skovrejsningsområder er en del af SVL, da skovrejsning som udgangspunkt er at opfatte som en del af jordbrugserhvervet. Dog er enkelte skovrejsningsområder, der ligger bynært, eller hvor der er konkrete sk­ovrejsningsprojekter, ikke medtaget i SVL.

  • Lavbundsarealerne er lavtliggende arealer, som ofte ligger i ådale og omkring vand­løb, og er ikke en del af SVL. Arealerne er i forvejen vanskeligere at opdyrke, og de indeholder samtidigt et stort potentiale for at forøge naturværdierne i det åbne land. I nærheden af byerne er det desuden vigtigt at friholde lavbundsarealer, der kan rumme overfladevand ved kraftige regnskyl.

  • Kommunerne i Trekantområdet har vurde­ret, at behovet for beskyttelse af vandom­råder og grundvand i forhold til dyrkning af landbrugsjorden udmøntes dels gen­nem indsatser i vandmiljøplanerne, dels gennem indsatsplanlægning for grund­vandsbeskyttelsen samt i henhold gæl­dende lovgivning på miljøområdet.

  • Da råstofindvindingsområderne efter råstofgravning kan tilbageføres til land­brugsformål, er det besluttet at fastholde disse områder i SVL.

  • Kulturmiljøområderne er udpeget i kom­muneplanen og der kan ske udvikling i form af byggeri, anlæg og råstofgravning m.m. indenfor områderne, hvis der tages hensyn til de kulturhistoriske værdier. Der­for kan disse områder indgå i SVL-udpeg­ningen.

  • Resultatet af disse interesseafvejninger i det åbne land fremgår af SVL-udpegningen, der er vist på kort med landbrugsudpegninger i Trekantområdet.