Kommuneplan 2017-2029
Planstrategi
Hvad gælder for mig

Boligområde og offentligt område ved Herningvej og Kollegievej i Jelling

Status Forslag
Plannavn Tillæg nr. 19 Boligområde og offentligt område ved Herningvej og Kollegievej i Jelling
Foroffentlighed -
Dato for offentliggørelse af forslag 9. februar 2018
Høring af forslag 9. februar 2018 - 9. marts 2018
Gælder for hele kommunen? Ja
PDF pdf 19_tilleagnr19.pdf (330 KB)

Forord

Byrådet har besluttet, at den gældende kommuneplan skal ændres, ved at der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen.

Kommuneplanen er den samlede plan for kommunens fysiske udvikling de næste 12 år. Det er planloven der bestemmer, hvornår der skal udarbejdes en kommuneplan.

Kommuneplanen handler om, hvor og hvordan man kan bygge i eksisterende og nye byområder. Der er også retningslinjer for bebyggelse udenfor byerne på landet og i landsbyerne. Kommuneplanen sætter retningslinjer for udformning af byområder, placering af boliger, arbejdspladser, butikker, offentlige institutioner, trafik og grønne områder.

Tillægget består af en redegørelse, eksisterende rammer og fremtidige rammer. Redegørelsen beskriver, hvorfor byrådet ønsker at ændre kommuneplanen med et tillæg. De eksisterende rammer fastlægger indholdet af lokalplaner, og de fremtidige rammer kan være helt nye rammer eller ændring af de eksisterende rammer.

Kommuneplantillæggets retsvirkninger

Ifølge Planlovens § 12 betyder kommuneplantillægget, at byrådet kan modsætte sig opførelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen er i strid med rækkefølgebestemmelser og bestemmelserne i kommuneplanens rammedel. Der kan dog ikke nedlægges forbud, når området er udlagt til offentligt formål i kommuneplanen, eller hvis området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.

Baggrund

Tillæg 19 udarbejdes sideløbende med lokalplan nr. 1235.

I Kommuneplan 2017-2029 er der udlagt to nye rammeområder 3.B44 og 3.O15 til henholdsvis boliger og offentlige formål i Jelling. I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan nr. 1235 er der dog opstået et ønske om at muliggøre etageboliger i max. 2 etager i boligområdet. Dertil er der ønske om at kunne opføre nyt byggeri med en max. højde på 12,5 meter i området udlagt til offentlige formål. Med afsæt heri udarbejdes dette tillæg, der alene tilføjer muligheden for etageboliger i boligområdet og øger max bygningshøjde i det offentlige område.

Miljøscreening

Vejle Kommune har i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter gennemført en screening for, om planernes påvirkning af miljøet har en karakter og et omfang, der kræver en miljøvurdering.

Planerne er screenet i forhold til den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, flora, fauna, jordbund, jordarealer, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser og arkitektonisk og arkæologisk arv, større menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker og ressourceeffektivitet og det indbyrdes forhold mellem disse faktorer.

Monumentområdet i Jelling har status som Verdensarv. Området indeholder særlige kulturhistoriske værdier af national betydning.
Monumentområdet er afgrænset af palisadehegnets placering og danner en firkant omkring en skibssætning af granitsten, højene, kirken og Jellingestenene.
Omkring monumentområdet ligger en buffer-zone. Inden for denne zone må ikke etableres nye anlæg og nyt byggeri, som virker forstyrrende på monumentområdet. Ved inddragelse af nye arealer inden for bufferzonen skal der tages hensyn til de kulturhistoriske værdier og i hvert enkelt tilfælde godtgøres, at beskyttelses- og bevaringsinteresserne sikres.

Idet byzonen udvides, rykkes grænsen mellem byen og det åbne land. Denne udvidelse er dog i overensstemmelse med visionerne for Jelling og kommuneplanen.

Palisadehegnet fra vikingetiden er et fredet fortidsminde. Palisadehegnet ligger i planernes østligste område. Dette areal friholdes for bebyggelse. Den østligste del af lokalplanområdet ligger inden for kirkebyggelinjen. I dette område gives mulighed for at opføre byggeri i op til 12,5 meters højde. Nyt byggeri må ikke virke skæmmende på kirken.

Der skabes nye forbindelser for gående og cyklister i Jelling, hvorved fritidsmuligheder, rekreation og grønne områder forbedres. Der skabes nye rekreative områder til ophold og leg. Monumentområdet indeholder kulturarv.

Monumentområdet påvirkes ikke af lokalplanen eller kommuneplantillægget.

Planerne vurderes ikke at have en væsentlig indvirkning på miljøet i henhold til VVM-lovens § 8, stk. 1, nr. 3, og er derfor ikke miljøvurderet.

Følgende nye rammeområder bliver udlagt i tillægget:

Rammeoversigt kort

Vejle Kommune • Skolegade 1 • 7100 Vejle • Tlf.: 76 81 00 00