Kommuneplan 2017-2029
Planstrategi
Hvad gælder for mig

Offentlige formål med boliger ved Thyregodvej, Give

Status Vedtaget
Plannavn Tillæg nr. 10 Offentlige formål med boliger ved Thyregodvej, Give
Foroffentlighed -
Dato for offentliggørelse af forslag 2. februar 2018
Høring af forslag 12. februar 2018 - 9. april 2018
Dato for vedtagelse 30. maj 2018
PDF pdf kommuneplantillg_nr_10_endelig.pdf (475 KB)

Forord

Byrådet har besluttet, at den gældende kommuneplan skal ændres, ved at der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen.

Kommuneplanen er den samlede plan for kommunens fysiske udvikling de næste 12 år. Det er planloven der bestemmer, hvornår der skal udarbejdes en kommuneplan.

Kommuneplanen handler om, hvor og hvordan man kan bygge i eksisterende og nye byområder. Der er også retningslinjer for bebyggelse udenfor byerne på landet og i landsbyerne. Kommuneplanen sætter retningslinjer for udformning af byområder, placering af boliger, arbejdspladser, butikker, offentlige institutioner, trafik og grønne områder.

Tillægget består af en redegørelse, eksisterende rammer og fremtidige rammer. Redegørelsen beskriver, hvorfor byrådet ønsker at ændre kommuneplanen med et tillæg. De eksisterende rammer fastlægger indholdet af lokalplaner, og de fremtidige rammer kan være helt nye rammer eller ændring af de eksisterende rammer.

Kommuneplantillæggets retsvirkninger

Ifølge Planlovens § 12 betyder kommuneplantillægget, at byrådet kan modsætte sig opførelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen er i strid med rækkefølgebestemmelser og bestemmelserne i kommuneplanens rammedel. Der kan dog ikke nedlægges forbud, når området er udlagt til offentligt formål i kommuneplanen, eller hvis området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.

Baggrund

Området er udlagt til erhverv, men Udlændingestyrelsen har siden 1995 lejet Thyregodvej 44, Thyregod af Vejle Kommune til asylcenter, og ejer bygningerne på grunden. Styrelsen har anmodet om, at der udarbejdes en lokalplan for ejendommen, der giver mulighed for, at der kan opføres ny bebyggelse.

I samme ramme vest for asylcenteret, ligger et grønt område op mod et boligområde, der anvendes til fritidsaktiviteter.

Fordebat
Forslaget til den nye ramme har været i fordebat fra den 17. november 2017 til den 1. december 2017. Der indkom ingen bemærkninger.

 

 

Redegørelse

Habitatdirektivet
Vejle Kommune har ikke kendskab til, at der i planområdet forekommer dyrearter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Kommunen vurderer derfor, at planen kan realiseres, uden at projektet vil beskadige eller ødelægge væsentlige yngle- eller rastepladser for flagermus og andre dyrearter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV.

Miljøscreening

Vejle Kommune har i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter gennemført en screening for, om planens påvirkning af miljøet har en karakter og et omfang, der kræver en miljøvurdering.

Planen er screenet i forhold til den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, flora, fauna, jordbund, jordarealer, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser og arkitektonisk og arkæologisk arv, større menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker og ressourceeffektivitet og det indbyrdes forhold mellem disse faktorer.

Cirka 85 meter syd for området på Nymarksvej 1 og 2 er placeret et autoværksted og en listevirksomhed (metalforarbejdning). Cirka 440 meter vest for området på Nordre Ringvej 46 er ligeledes placeret en listevirksomhed (metalforarbejdning). Der udlægges areal til støjdæmpende foranstaltninger i området som f.eks. støjvold eller støjskærm, og påvirkningen på boligerne vurderes derfor ikke væsentlig.

Planen vurderes ikke at have en væsentlig indvirkning på miljøet i henhold til VVM-lovens § 8, stk. 1, nr. 3, og er derfor ikke miljøvurderet.

Følgende nye rammeområder bliver udlagt i tillægget:

Følgende rammeområder bliver aflyst ved tillæggets endelige vedtagelse:


Rammeoversigt kort

 

Vejle Kommune • Skolegade 1 • 7100 Vejle • Tlf.: 76 81 00 00