Kommuneplan 2017-2029
Planstrategi
Hvad gælder for mig

Mølholm/Vinding

Bydelen afgrænses mod vest af Mølholmsdalen, mod nord af havnen og fjorden, mod øst af Munkebjergskoven og mod syd af det åbne land. Bydelen består af 3 boligkvarterer, Mølholm, Vindinggård og Vinding by samt et erhvervsområde omkring Fredericiavej og Andkærvej.

Områdernes karakter er meget forskellig, men fælles for dem er, at der er let adgang til store rekreative områder med rideskole og golfbane samt skovområder mellem byområderne og fjorden. Bydelen gennemskæres af motorvejen med afkørsel Vejle Syd og Fredericiavej, som er en af hovedindfaldsvejene til Vejle. Der er udarbejdet en lokalplan, der sikrer et harmonisk udseende langs indfaldsvejene.

Særligt værdifulde kulturmiljøer findes bl.a. i Vinding Landsby, Lidobebyggelsen ved Fredericiavej, det ældre villakvarter i Mølholm, kolonihaverne i Mølholmdalen. Nærheden til Sønderskoven og Mølholmdalen er særlige kvaliteter ved bydelen. Der er gennemført flere mindre omdannelsesprojekter bl.a. Mølholm Have. Grunden, hvor G. Funders fabrik lå, kan udnyttes til en boligudbygning med attraktive boliger, der sikrer en større bredde i boligudbuddet i området.  

Vejle Kommune • Skolegade 1 • 7100 Vejle • Tlf.: 76 81 00 00